BØRSEN: PENGE OG ARBEJDSPLADSER I UDENLANDSKE ERFARINGER

Der er al mulig grund til at glæde sig over udmeldingerne fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, som i Børsen fredag den 29. april vil lempe reglerne og fjerne barriererne, så offentligt/privat samarbejde mellem virksomheder, hospitaler, regioner og kommuner bliver nemmere. Med en eksport af sundheds- og velfærdsløsninger på 62 mia. kr., kan de færreste være i tvivl om, at den form for højteknologiske arbejdspladser og virksomheder er dem, der skal sikre dansk vækst og velstand i fremtiden.

Opfordringen herfra til Haarder og alle andre politikere, som ønsker vækst her i landet, er derfor at kigge mod erfaringer fra lande som Holland og England, når det gælder forbedrede vilkår for højteknologiske virksomheder og dermed arbejdspladser til højtuddannede danskere.

I Holland tilbyder man særligt nystartede, innovative virksomheder gunstige vilkår både i forhold til at trække udgifter til højtuddannede ansatte fra, lige som der er mulighed for at få udgifter til udviklingen af patenterede produkter reduceret med op til 64 pct. via den såkaldte ”Dutch Patent and Research & Development Box”. Endelig er virksomhedsskatten også afhængig af, hvor innovativ virksomheden er: Jo mere innovativ, jo lavere skat.

I England har virksomheder 200 pct. skattefradrag på forskningsrelaterede udgifter, hvilket i princippet betyder, at de i den dyre opstartsfase får deres investeringer finansieret. I Danmark skal virksomhederne have et overskud at trække udgifterne fra i, og det skader økonomien og muligheden for vækst i mange nystartede virksomheder i medico- og biotek-branchen, som i de første mange år ikke har overskud, men kun høje udgifter. I disse brancher er udstyr til mange millioner kroner en nødvendighed, og allerede fra dag 1 skal de små opstartsvirksomheder slås med tilbagebetalinger.

Dansk Biotek har på baggrund af tal fra Deloitte tidligere foreslået en ordning, hvor danske virksomheder med op til 250 ansatte og en omsætning under 372 mio. kr. efter engelsk forbillede kan få udbetalt værdien af de skattemæssige underskud til forskningsrelaterede udgifter. Beregningen viser, at det vil koste staten omkring 200 mio. kr. om året. Til gengæld vil det sikre en markant større chance for, at nystartede virksomheder overlever de første svære år, og højne muligheden for, at de ender ud med at have et produkt, som sikrer højtuddannede arbejdspladser og tjener penge hjem til Danmark. Som det er i dag, knækker alt for mange nystartede halsen, fordi de ikke har nok kapital til rådighed, når de først er kommet over den svære opstart.

I Copenhagen Capacity lever vi af at tiltrække udenlandske virksomheder til hovedstaden og resten af Sjælland. Vi mærker en meget skarp konkurrence fra bl.a. Holland og England. Men i den sammenhæng er det svært at klandre de potentielle investorer, for hvis de skal placere investeringer i højteknologiske produkter, der kræver højtuddannet (dyr) arbejdskraft, hvor får de så de bedste muligheder for deres penge? Svaret er - desværre - sjældent Danmark. Bedre samspil mellem offentlige og private er et godt skridt på vejen, som vil skabe et marked på nationalt plan. I den globale kamp om videntunge, vækstskabende virksomheder er det dog også nødvendigt at kigge på, hvad vores konkurrenter foretager sig, når det drejer sig om intelligente, økonomiske incitamenter.